Når vi bruger strøm i Danmark, kommer den fra flere forskellige kilder. En stor del af strømmen bliver produceret i Danmark – især fra vedvarende energikilder som vindmøller, solceller og biomasse. Faktisk er Danmark et af de lande i verden, der har den højeste andel af vedvarende energi i elproduktionen.
Men strømmen, vi bruger, kan også komme fra vores nabolande. Danmark er nemlig koblet sammen med elnettet i bl.a. Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Det betyder, at når der f.eks. er ekstra meget strøm fra norske vandkraftværker eller svenske atomkraftværker, kan os forbrugere i Danmark få glæde af den strøm.
Omvendt kan vi også sende dansk vindmøllestrøm ud af landet, hvis vi producerer mere, end vi selv bruger. På den måde er det hele et stort fælles elmarked, hvor strømmen flyder derhen, hvor der er mest brug for den.
Så når du tænder lyset eller oplader din bil, kan strømmen komme fra både danske vindmøller, norske vandkraftværker eller tyske solceller – alt efter hvor og hvornår strømmen er tilgængelig.